Hvilke spillesider blokerer Spillemyndigheden, og hvordan virker DNS-blokeringen?

DNS-blokering er Spillemyndighedens primære enforcement-værktøj over for udenlandske spilleudbydere, der retter sig mod danske spillere uden dansk tilladelse. Mens den juridiske ramme er forankret i §59 og §65 af Lov om spil, foregår det praktiske enforcement gennem retssager mod teleudbyderne, der pålægges at indsætte DNS-spærring på konkrete domæner. Denne side gennemgår kronologien af blokeringer fra 2022 til 2025, den tekniske mekanik bag dem, hvem der træffer afgørelse — og hvor systemet har sine åbenbare grænser.

Hvor mange sider er blokeret, og hvornår skete de største sager?

Spillemyndigheden anlægger typisk DNS-blokeringssager to gange årligt — én pulje i foråret og én i efteråret. Hver pulje indeholder et antal domæner, der efter myndighedens vurdering er målrettet mod danske spillere uden dansk tilladelse. Retten træffer derefter samlet afgørelse om blokering.

Hovedlinjerne i kronologien siden 2022 er som følger:

2022 — Rekorden på 82 sider

Året, hvor enforcement-volumen tog markant til. Hidtil havde de fleste puljer ligget mellem 10 og 30 domæner; 82 sider i én afgørelse signalerede en ny intensitet i Spillemyndighedens arbejde.

Februar 2024 — Retten i Næstved blokerer 83 sider

En sag behandlet ved Retten i Næstved gav blokering af 83 domæner. Året 2024 endte med et samlet enforcement-tal på 162 blokerede sider fordelt over forårs- og efterårspuljen.

August 2024 — 79 sider

Efterårspuljen 2024 omfattede 79 yderligere domæner. Det samlede tal for året kom dermed til 162.

26. juni 2025 — Retten på Frederiksberg blokerer 178 sider

Den hidtil største afgørelse i én sag. 178 sider blev blokeret samlet — næsten en fordobling af den tidligere rekord fra 2022. Sagen blev ført ved Retten på Frederiksberg, hvor Spillemyndigheden typisk anlægger sine sager mod teleudbyderne.

Kumulativt siden 2012

Over 500 domæner er blokeret samlet, siden ordningen blev en del af enforcement-værktøjskassen. Den årlige takt er steget markant fra de første år omkring 2012 til niveauet med tre-cifrede tal i de seneste års puljer.

De nævnte tal stammer fra Spillemyndighedens egne pressemeddelelser og dækker udelukkende sager, hvor en domstol har truffet afgørelse om DNS-blokering. Andre enforcement-tiltag — pålæg om at fjerne markedsføring, advarsler til operatører, koordinering med betalingsformidlere — er ikke inkluderet i tallene.

Hvordan foregår en DNS-blokering rent teknisk?

Selve mekanikken bag DNS-blokering er forholdsvis enkel, og det er værd at forstå, hvorfor Spillemyndigheden har valgt netop denne tilgang frem for andre teknologiske muligheder.

Når en spiller indtaster et domænenavn i sin browser, sendes en DNS-forespørgsel til den DNS-server, som internetudbyderen har konfigureret som standard. Serveren slår domænenavnet op og returnerer en IP-adresse, hvorefter browseren kan forbinde sig til den pågældende server. Ved en DNS-blokering instrueres internetudbyderens DNS-server til ikke at returnere den korrekte IP-adresse for det blokerede domæne. I stedet returneres enten en fejlmeddelelse eller en omdirigering til en informationsside.

Resultatet er, at en almindelig bruger i Danmark, der forsøger at besøge et blokeret domæne via en typisk hjemme-internetforbindelse, ikke kan tilgå siden. Browseren viser enten en generisk fejlmeddelelse eller en infoside fra Spillemyndigheden, der oplyser, at sitet er blokeret.

Hvilke teleudbydere er forpligtet?

Retten pålægger danske teleudbydere — herunder de store mobil- og internetleverandører — at indsætte spærring på deres DNS-servere. Forpligtelsen følger af kendelsen og er bindende for de teleudbydere, der er parter i sagen. I praksis omfatter pålægget alle væsentlige danske udbydere af internetadgang.

Pålægget gælder dog kun den DNS-løsning, teleudbyderen selv driver. Hvis brugeren manuelt skifter sin DNS-server til en udenlandsk eller alternativ DNS — for eksempel Cloudflare 1.1.1.1, Google 8.8.8.8, Quad9 — er forespørgslen ikke længere underlagt den danske spærring. Det samme gælder ved brug af VPN-tjenester, hvor trafikken og DNS-opslaget routes uden om det danske netværk.

Hvilket retsgrundlag har Spillemyndigheden for at blokere?

Det juridiske fundament for DNS-blokering ligger i Lov om spil (LBK nr. 1182 af 22. september 2025), særligt i to paragraffer.

§59, stk. 1 fastslår, at den, der forsætligt eller groft uagtsomt udbyder spil i Danmark uden tilladelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Strafferammen kan ved skærpede omstændigheder udvides til fængsel indtil 1 år. Bestemmelsen er rettet mod operatøren selv, men danner samtidig grundlaget for, at Spillemyndigheden kan dokumentere ulovligheden over for retten.

§65 supplerer med et formidlingsforbud, der gør det ulovligt for betalingstjenester og banker at formidle betalinger til ulicenserede spiludbydere. Selvom denne bestemmelse ikke direkte regulerer DNS-blokering, viser den bredden af det enforcement-regime, lovgiver har konstrueret omkring den danske licensordning.

Sammen med Lov om spil og selvudelukkelse, herunder ROFUS-pligten i de tre bekendtgørelser fra 11. juni 2025, udgør disse paragraffer et flerlaget enforcement-system. DNS-blokeringen er det mest synlige værktøj, men formidlingsforbuddet og selvudelukkelsesregistret virker parallelt.

Hvad betyder “målrettet Danmark”?

For at en udenlandsk spilleudbyder kan blokeres, skal Spillemyndigheden dokumentere, at sitet er målrettet danske spillere. Kriterierne er udviklet gennem praksis og omfatter flere kendetegn:

• Sitets sprog er dansk eller dansktalende kundeservice tilbydes
• Valutaen DKK er tilgængelig som indbetalingsvaluta
• Danske betalingskort — Dankort, MobilePay-relaterede tjenester — accepteres
• Domænet anvender .dk-endelse, eller markedsføring sker via dansk-sprogede annoncekanaler
• Bonusvilkår eller indhold henviser specifikt til danske spillere

Det er sjældent et enkelt kendetegn alene, der udløser blokering. Spillemyndigheden bygger sin sag på en samlet vurdering af flere indicier, og dokumentationen vedlægges som bilag til kendelsesbegæringen ved retten.

Hvorfor anerkender Spillemyndigheden selv blokeringernes begrænsninger?

Anders Dorph, direktør for Spillemyndigheden siden 1. november 2020, har offentligt udtrykt forbehold over for, hvor effektive DNS-blokeringerne reelt er. I pressemeddelelser fra Spillemyndigheden er det gentagne gange påpeget, at blokeringerne kan omgås via tre primære veje:

Spillemyndigheden har erkendt, at enforcement-systemet derfor ikke kan forhindre alle danske spillere i at nå ulicenserede sites — men man har samtidig fastholdt, at DNS-blokering opfylder en vigtig signalfunktion og bevirker, at en betydelig del af de mindre teknisk orienterede brugere ikke kommer frem til siden.

Det er denne erkendelse, der har drevet de seneste års fokus på supplerende enforcement-værktøjer. Spilpakke 1 fra 24. oktober 2025 introducerer automatisk monitorering af ulovlig markedsføring på digitale tjenester, og det opfølgende lovforslag L 127 i samling 2025-26 strammer markedsføringsforbuddet med en ny § 3, stk. 6. Sammen med C-42/07 og national kompetence tegner det et billede af et regulatorisk regime, der bevidst søger flere parallelle veje til at begrænse adgangen til ulicensere ret indhold.

Hvilke nye initiativer kommer der oven på DNS-blokeringen?

Spilpakke 1, der blev indgået den 24. oktober 2025 mellem regeringen og et bredt politisk flertal, indeholder flere elementer, der supplerer DNS-blokeringerne. To er særligt relevante for enforcement-temaet:

• Automatisk monitorering af ulovlig markedsføring på digitale tjenester: Spillemyndigheden får værktøjer og hjemmel til at scanne sociale medier og andre digitale platforme for markedsføring fra ulicenserede aktører, hvilket muliggør hurtigere reaktion end den traditionelle DNS-blokeringsproces.
• Skærpet ansvar for affiliates og influencere: Den klassiske affiliate-marketing-model, hvor en tredjepart formidler trafik til en ulicenseret operatør mod kommission, kommer under strammere regulering. Omsætningsbaseret affiliate-kommission begrænses, og gamefluencere og autoritetspersoner får specifikke forpligtelser.

L 127 i samling 2025-26 er det konkrete lovforslag, der udmønter dele af Spilpakke 1, herunder en udvidet formulering af markedsføringsforbuddet i Lov om spil. Forslaget er tilgængeligt via retsinformation.dk‘s lovgivningsspor under Folketingsåret 2025-26.

Hverken Spilpakke 1 eller L 127/2025-26 erstatter DNS-blokering. De supplerer den og adresserer dele af det enforcement-vakuum, som Spillemyndigheden selv har påpeget. For den almindelige bruger ses ændringen som en kombination af færre annoncer fra ulicenserede aktører på danske platforme og fortsat DNS-spærring på operatørniveau.

Hvordan kan man som spiller se, om et site er blokeret?

Hvis man som dansk spiller er i tvivl, om en bestemt udbyder er omfattet af en DNS-blokering, findes der to praktiske veje til at få afklaring.

Den første og mest direkte er at forsøge at indlæse domænet i sin browser via almindelig dansk internetforbindelse uden VPN. Hvis siden ikke kan tilgås, og man modtager en fejl- eller informationsside, er den med stor sandsynlighed blokeret. Visse teleudbydere viser en specifik infoside, der oplyser om blokeringsårsagen.

Den anden vej er at konsultere Spillemyndighedens offentlige liste over blokerede domæner. Listen opdateres efter hver retskendelse og er tilgængelig via myndighedens hjemmeside under afdelingen for ulovlige spilsider. Listen er informativ frem for søgbar i traditionel forstand, men giver mulighed for at sammenholde et konkret domæne med blokeringsbeslutningerne.

Praktisk note: Selv hvis et domæne ikke står på Spillemyndighedens liste, kan den udbydende aktør være ulicenseret i Danmark. Listen omfatter kun domæner, der har været genstand for en retskendelse, ikke alle ulicenserede aktører. Verifikation af licens skal derfor ske på operatørniveau — se siden om verifikation af licens for konkrete kontrolskridt.

For den, der ønsker en bredere kontekst om casino uden ROFUS-fænomenet og dets juridiske rammer, samler hovedsiden om udenlandske casinoer de tematiske spor på tværs af sitet. Forståelsen af DNS-blokeringen er ét delelement i et større billede, hvor regulering, licensjurisdiktion, skat og forbrugerbeskyttelse hænger sammen.

Hvor går enforcement-systemets reelle grænser?

Rigsrevisionens beretning 14/2024 om Spillemyndighedens tilsyn rejste flere kritikpunkter, herunder at effektiviteten af DNS-blokeringerne er svær at måle isoleret. Når en spiller, der ønsker at tilgå et blokeret site, kan installere en VPN på under fem minutter, bliver blokeringen primært en barriere for impulsiv adgang — ikke for målrettet søgning.

Det er denne erkendelse, der har drevet udviklingen mod en bredere enforcement-strategi, som inkluderer markedsføringsregulering, betalingsformidling, og — særligt for selvudelukkelsessporet — direkte aftalemekanismer mellem licenserede operatører og ROFUS. Nogle elementer af denne bredere strategi er nemmere at håndhæve mod ulicenserede udbydere end DNS-blokering: et dansk betalingskort kan reelt blokeres ved kortindløsningen, hvilket lukker pengestrømmen uden at kræve teleudbyderens medvirken.

For den danske spiller er den praktiske konsekvens, at en blokering ikke er en garanti for, at en udbyder er teknisk utilgængelig, men derimod et signal om, at den pågældende udbyder af Spillemyndigheden er vurderet som målrettet Danmark uden tilladelse. Den juridiske konsekvens for spilleren er fortsat, at indbetaling og udbetaling til/fra sådan en udbyder kan blive blokeret af banker og betalingsformidlere under §65, og at eventuelle gevinster er skattepligtige som personlig indkomst, hvis udbyderen er placeret uden for EU/EØS.

Hjælp ved spilproblemer

Hvis dit eget eller en pårørendes spil er ved at udvikle sig problematisk, er der gratis og fortrolig hjælp at hente. StopSpillet — Spillemyndighedens hjælpelinje — er tilgængelig på 70 22 28 25 mandag til torsdag kl. 09:00-21:00 og fredag kl. 09:00-17:00. Chat kører mandag til torsdag kl. 17:00-21:00. Se stopspillet.dk. Center for Ludomani tilbyder gratis behandling op til 12 samtaler kognitiv terapi i Odense, København, Århus og Esbjerg. Selvudelukkelse via rofus.nu. Aldersgrænse: 18 år.